Aseksuelle er personer som slet ikke, eller i lav grad, oplever seksuel tiltrækning til andre. Aseksualitet er et spektrum, som rummer forskellige oplevelser, hvor nogle aseksuelle slet ikke oplever seksuel tiltrækning, mens andre gør i nogen grad.
Det er forskelligt om aseksuelle oplever romantisk tiltrækning til andre. Og nogle aseksuelle bruger også ordet aromantisk om sig selv, for at synliggøre, at de ikke oplever romantisk tiltrækning. Aseksuelle der oplever romantisk tiltrækning, kan være interesseret i at indgå i forhold med andre, og for nogle vil sex også være en del af et sådan forhold. Aseksualitet kan være en seksuel orientering i sig selv, men nogle aseksuelle beskriver videre sig selv som heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle, panseksuelle m.m., for at tydeliggøre hvilke personer de kunne være interesseret i at indgå i relationer med.
ChemSex eller ”sex på stoffer” beskriver brugen af euforiserende stoffer i forbindelse med sex. Denne seksuelle praksis er udbredt i dele af LGBT+ miljøet. ChemSex henviser som oftest til bruges af hårdere stoffer såsom ketamin, amfetamin, crystal meth eller GHB/fantasy. Stoffer som bruges til ChemSex er meget potente og afhængighedsskabende, hvorfor der også kan være mange risici forbundet med ChemSex. Sex hvor brugen af hash indgår betragtes som oftest ikke som ChemSex.
Ciskønnet er et ord som beskriver mennesker, der oplever en overensstemmelse mellem deres kønsidentitet og det køn de er blevet tildelt ved fødslen. Mange cispersoner tænker ikke over at de er ciskønnede, fordi deres oplevelse af køn stemmer overens med samfundets forventninger. Nogle cispersoner er dog at være kritiske overfor samfundets kønsnormer og forventninger til kønsroller.
Deadname er et ord, som nogle transpersoner bruger om det navn, de tidligere havde – altså det navn, de, i de fleste tilfælde, er blevet givet af deres forældre. For nogle transpersoner kan deres tidligere navn, eller deadname, være forbundet med negative følelser. Det kan være en kønsbekræftende handling selv at vælge et nyt navn, og det er derfor vigtigt at respektere det navn, som personen gerne vil kaldes – også i tilfælde hvor navnet ikke er deres juridiske navn.
Dysfori er det ubehag som nogle transpersoner oplever på grund af den uoverensstemmelse der er mellem deres kønsidentitet og tildelte køn. Dysfori kan opleves på forskellige måder. Nogle transpersoner oplever primært dysfori i relation til andre mennesker, hvor dysforien opstår, når mennesker omkring dem opfatter deres køn på en anden måde end de selv gør. Andre transpersoner oplever et stort ubehag knyttet til deres krop og kønskarakteristika, og kan have et ønske om at ændre på deres kropslige udtryk, så det stemmer bedre overens med deres kønsidentitet.
Heteronormativitet er et ord der beskriver forventningen om at alle mennesker er heteroseksuelle og ciskønnede, indtil de har italesat andet. Heteronormativitet kan anskues som en række usynlige regler eller forventninger, som afspejler sig i vores sprog og indretning af samfundet. Derudover kan heteronormativitet være med til at ekskludere og marginaliserer mennesker, som ikke kan leve op til normen om at være heteroseksuel og ciskønnet.
Omkring 1,1 % procent af befolkningen er interkønnede. Det vil sige, at de har kønskarakteristika (fx kønsorganer eller kønskromosomer) som ikke entydigt kan kategoriseres som ’mandlige’ eller ’kvindelige’.
Kønsidentitet er det køn, som en person identificerer sig med og er. Det vil sige, det køn, som mennesket selv oplever at være. Hvis kønsidentiteten er den samme, som det køn man er blevet tildelt ved fødslen, er man ciskønnet. Er der derimod en uoverensstemmelse mellem det tildelte køn og kønsidentiteten, er man transkønnet.
Kønsudtryk er den måde hvorpå man udtrykker sit køn. Det kan fx være igennem tøjvalg, frisure, kropssprog eller andre former for udsmykning af kroppen.
En persons kønsudtryk kan ændre sig gennem livet, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem kønsudtryk og kønsidentitet eller seksualitet. F.eks. kan en heteroseksuel, ciskønnet mand have et meget feminint kønsudtryk.
Kønskarakteristika er de fysiske træk på kroppen, som ofte forbindes med et bestemt køn. Det kan være ydre og indre kønsorganer, kropsbehåring, brystudvikling eller stemmeleje. Kønskarakteristika er medfødte eller udvikler sig under puberteten.
I Danmark registreres et juridisk køn på baggrund af ydre kønsorganer, når et barn bliver født. Dette kaldes også det tildelte køn.
1,1% af den danske befolkning fødes med en variation i kønskarakteristika. Det vil sige, at de fødes med kønskarakteristika, som ikke entydigt kan defineres som ’mandlige’ eller ’kvindelige’. Ordet interkønnet beskriver, at en person er er født med variation i kønskarakteristika.
Kønsbekræftende behandling dækker over en bred vifte af behandlinger, som transpersoner kan få, for at skabe en større overensstemmelse mellem deres kønsidentitet og krop. Kønsbekræftende behandling kan være behandling med kønshormon, kirurgi på ansigt, brystkasse eller kønsorganer, eller stemmetræning.
I Danmark kan transpersoner tilgå kønsbekræftende behandling gennem tre forskellige Centre for Kønsidentitet, som befinder sig i hhv. København, Odense og Aalborg. Center for Kønsidentitet afgør hvilken behandling en person kan indstilles til. Henvisning til et af de tre centre skal ske gennem egen læge.
LGBT+ er en betegnelse som dækker over forskellige seksuelle- og kønsminoriteter.
L står for lesbiske, G står for bøsser (og kommer fra det engelske gay), B står for biseksuelle og T står for transkønnede. +’et symboliserer at mange flere seksuelle- og kønsminoriteter er inkluderet i akronymet LGBT+.
Ofte ser man også begrebet LGBTQIA+, hvor Q står for queer, I står for interkønnet og A for aseksuel.
Normer er uskrevne regler, som afgør hvad der anses som ”normalt” eller ”rigtigt”. Der findes fx normer for, hvordan vi hilser på henholdsvis en person vi ikke kender og på vores familie. Normer kan være hensigtsmæssige, da de hjælper os til at navigere i verden og vide hvilken opførsel en situation kræver.
Men normer kan også være ekskluderende, fordi de ofte dikterer, at det som flertallet gør, er det ”normale”. En norm som kan være ekskluderende, er normen om heteroseksualitet. Fordi størstedelen af befolkning er heteroseksuelle, er dette en norm, og vi forventer, og antager, at andre mennesker i udgangspunktet er heteroseksuelle. Det betyder, at mennesker som ikke er heteroseksuelle ofte skal ”springe ud” og gøre opmærksom på deres afvigelse fra normen.
Mennesker som bryder med forskellige normer – fx heteroseksualitet eller ciskønnethed – vil ofte blive bedt direkte eller indirekte om at forklare eller forsvare deres identitet. Som et eksempel ville de færreste spørge en heteroseksuel person, hvornår de blev bevidste om at de var heteroseksuelle, og om deres familie accepterer deres heteroseksualitet. Disse spørgsmål er dog noget som mange homoseksuelle må forholde sig til. Normkritik handler om at tydeliggøre de normer vi tager for givet, og undersøge hvem der bliver ekskluderet af dem.
Non-binære er personer, hvis kønsidentitet går ud over rammerne for de to binære køn ’kvinde’ og ’mand’. Non-binære personer ser således hverken sig selv om kvinder eller mænd, og identificerer sig således heller ikke med det køn, de er blevet tildelt ved fødslen. Nogle non-binære personer oplever deres køn som noget der ligger uden for de to kønskasser, og således som noget tredje. Mens andre oplever at have en flydende kønsidentitet, og som noget der er i bevægelse. Non-binære personer kan ligesom andre transpersoner opleve dysfori, altså ubehag, over at deres kønsidentitet og tildelte køn ikke stemmer overens.
Panseksuelle er personer, som er tiltrukket af personer af alle køn. For nogle panseksuelle er køn en uvæsentlig faktor, mens andre ting som personlighed er mere afgørende. Det er forskellige hvorvidt panseksuelle er tiltrukket af alle køn i samme grad og på samme måde. Nogle oplever fx at være mere romantisk eller seksuelt tiltrukket af et eller flere køn.
Pronomen, eller personlige stedord, er de ord vi bruger til at omtale hinanden med. Pronomener kommer oftest i spil, når vi taler om en person – altså i 3. person. Mens de fleste kender til pronomenerne hun og han, er listen af pronomener meget længere. Nogle mennesker fortrækker at blive omtalt med kønsneutrale pronomener, fx de, den eller hen. Mens andre ikke har nogle præferencer ift. pronomener, og er komfortabel med at blive omtalt som hun, han, den eller de. Man kan ikke se på folk hvilke pronomener de bruger, og derfor kan det være en god idé at spørge hvilke pronomener personen ønsker at blive omtalt med. For mange er det ubehageligt at blive omtalt med et forkert pronomen, ligesom det kan være ubehageligt at blive kaldt er forkert navn.
Det personlige pronomen ’de’ bruges ligesom ’hun’ eller ’han’, og ikke ligesom det royale ’de’, hvilket et en udbredt misforståelse. Personer som bruger pronomenet ’de’, skal stadig tiltales som du i direkte tale.
Queer er et ord, nogle LGBT+ personer bruger om sig selv. Queer kan både bruges af personer, som tilhører en seksuel minoritet – fx homoseksuel, biseksuel eller panseksuel – eller af personer, som er en kønsminoritet – fx transpersoner eller non-binære personer. Ordet queer kan derudover henvise til et verdenssyn, som gør op med traditionelle kønsroller og en binær forståelse af køn. Queer er således et åbent begreb, og henviser ikke til én bestemt kønsidentitet eller seksuel orientering, men rummer mange forskellige oplevelser, identiteter og måder at være i verden på.
Seksualitet eller seksuel orientering refererer til hvilke personer og hvilke køn en person føler sig seksuelt og/eller romantisk tiltrukket af.
Forskellige seksuelle orienteringer er fx heteroseksuel, homoseksuel, biseksuel, panseksuel og aseksuel. Seksualitet er en kompleks størrelse, som rummer mange aspekter og præferencer kan ændre sig over tid.
Transition er et ord, som beskriver den proces nogle transpersoner gennemgår, for at bevæge sig væk fra det køn de er blevet tildelt. Transition kan omhandle både sociale, fysiske og juridiske ændringer. Social transition kan blandt andet indbefatte brugen af andre pronomener eller navn og ændring af ens kønsudtryk gennem påklædning. Juridisk kan en person vælge at få et nyt cpr-nummer og dermed ændre deres juridiske køn. Fysisk transition kan inkludere kønsbekræftende behandling, som brug af hormoner, kirurgi eller stemmetræning.
Transkønnet er en fællesbetegnelse for personer, som i større eller mindre grad oplever en uoverensstemmelse mellem deres kønsidentitet og det køn de er blevet tildelt ved fødslen. Når et barn bliver født, vil deres køn blive registreret på baggrund af deres synlige kønsorganer. Det køn bliver afspejlet i et CPR-nummer, som er barnets juridiske køn. Transpersoner oplever, at deres kønsidentitet – altså deres egen oplevelse af deres køn – ikke stemmer over med deres tildelte køn. Og nogle transpersoner oplever et stort ubehag ved denne uoverensstemmelse, hvilke kaldes dysfori. Nogle transpersoner vælger at foretage forskellige ændringer for at udtrykke deres kønsidentitet på en autentisk måde. Disse ændringer kan bl.a. omhandle juridisk køn, navn, tøj og udtryk og kropslige modifikationer, hvilket kan være med til at afhjælpe dysfori.
Transpersoners kønsidentitet kan både være binær, hvor personen identificerer sig som hhv. mand eller kvinde, eller ikke-binære, hvilke vil sige, at kønsidentiteten ligger uden for de to binære køn.
Paraplybegrebet transkønnet kan bl.a. indbefatte identiteter som transkvinder, transmænd, non-binære personer, akønnede og gender-queer.
At være transkønnet har ikke noget med seksualitet at gøre, og transpersoner kan have forskellige seksuelle orienteringer som heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle, panseksuelle, aseksuelle m.m.