Tilbud til LGBT+ personer

Her finder du en oversigt for herberger og tilbud for LGBT+ personer, som mangler et sted at bo eller har det psykisk svært.

LGBT+ Danmark

LGBT+ Danmark er Danmarks største og ældste politiske forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og alle andre, der bryder med normer for køn og seksualitet.

LGBT+ Danmark har mange forskellige indsatser:

LGBT+ Rådgivningen, der er for alle, der har spørgsmål om køn, krop eller seksualitet og ønsker at vende dem med nogen i et fortroligt rum.

Transit, et gruppesamtaleforløb i København for dig, der har overvejelser om dit køn eller din kønsidentitet.

AURA, et gratis og alkoholfrit frirum for unge LGBT+ personer under 18 år. AURA findes i 12 forskellige byer i Danmark og mødes ca. hver anden uge til forskellige hyggelige aktiviteter.

Salon7, som et caféarrangement for unge LGBT+ personer mellem 18 og 30 år.

LGBT+ Danmark arbejder med og for alle LGBT+ personer, men en del af deres aktiviteter har en specifik målgruppe. På deres hjemmeside fremgår det, hvilke målgrupper de forskellige tilbud har. Her findes ligeledes en oversigt over, hvilke byer LGBT+ Danmark har aktiviteter i.

Vestergade 18E, 2. sal
1456 København K

LGBT+ Danmarks frivillige rådgivning kan kontaktes på telefon +4533131948

Transits projektleder Flor Ma Lysgaard kan kontaktes på fly@lgbt.dk

AURA kan kontaktes på aura@lgbt.dk

Salon7 kan kontaktes på salon7kbh@lgbt.dk

Checkpoint

Checkpoint er AIDS-Fondets gratis og anonyme test- og rådgivningstilbud.

I Checkpoint kan du blive testet for og få rådgivning om HIV og andre sygdomme, som kan overføres seksuelt. De professionelle rådgivninger har erfaring med at tale om køn, krop, sex og seksualitet og arbejder normkritisk og sexpositivt.

Checkpoint er et supplement til det offentlige sundhedsvæsen og fokuserer på de målgrupper, som oftest får sexsygdomme, og som ofte ikke benytter sig af andre testtilbud.

Checkpoint ligger i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg.

Checkpoints målgruppe er unge i alderen 15-29 år, LGBT+ personer i alle aldre og personer, som lever med HIV i alle aldre.

Vestergade 18E
1456 København K

Hotline er åben hver dag fra 10-14 på +4533911119

Bestil tid på Checkpoints hjemmeside

LGBT Asylum

LGBT Asylum er en organisation, der arbejder med og for LGBT+ personer, som også er asylansøgere eller flygtninge.

LGBT Asylum tilbyder både anonym rådgivning og støtte, samt et socialt netværk og safe space for LGBT+ personer, der søger asyl eller har ophold som flygtninge.

LGBT+ Asylums målgruppe er LGBT+ personer, der søger asyl i Danmark eller har opholdstilladelse som flygtninge, oplever ensomhed, chikane, svære psykiske problemer eller har fået afslag på asyl.

Lavendelstræde 1
1462 København K

Telefonen mandag til torsdag kl. 10-14 +4571523397

Mail info@lgbtasylum.dk

Sabaah

Sabaah er landsforeningen for minoritetsetniske LGBT+ personer og arbejder for at forbedre rettigheder og vilkår for minoritetsetniske LGBT+ personer i Danmark.

Sabaah har 1-til-1 rådgivning og samtalegrupper. I rådgivningen kan man få personlig rådgivning i trygge rammer og dele tanker, følelser, spørgsmål eller drømme med en rådgiver, som selv er minoritetsetnisk LGBT+ person. Samtalegrupperne tilbyder et samtalerum med plads til alle tanker, følelser, erfaringer og drømme i et trygt og roligt fællesskab med andre minoritetsetniske LGBT+ personer.

Sabaahs målgruppe er LGBT+ personer, som tilhører en etnisk minoritet.

Onkel Dannys Plads 1
1711 København K

Sabaahs rådgivningen
+4533232000
Telefonen er åbent hver torsdag kl. 18.00-20.00

Sabaahs sekretariat i København
+4533232000
Info@sabaah.dk

Projekt Udenfor
LGBT+ Hjemløshed

Projekt Udenfor – LGBT+ Hjemløshed er en opsøgende og relationsskabende gadeplansindsats for LGBT+ personer, der oplever hjemløshed.

Projekt Udenfor arbejder primært på gaden, eller der hvor den pågældende person opholder sig. Der er derfor ikke tale om et fysisk tilbud, men en fleksibel indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov. Man kan få hjælp til alt fra varmt tøj, en sovepose til hjælp med at opsøge et herberg eller få en god snak over en kop kaffe.

Tilbuddet er for alle personer, som bryder med normer for køn og seksualitet, og som samtidigt oplever hjemløshed.

Hvad enten man opholder sig på gaden, på herberg eller sofa-sover, kan man benytte sig af indsatsen.

Ravnsborggade 2
2200 København

Kontaktperson:
Frey Sonne, gadeplansmedarbejder

Telefon: +4592920547
Mail: fso@udenfor.dk

Projekt Udenfor
EKKO


EKKO er et anonymt og skærmet tilbud til LGBTQIA+ personer som lever i hjemløshed eller ikke har en bolig at kalde din egen. Her kan man få et måltid mad, et bad, tøjvask, samvær eller bare en pause.

EKKO er et tilbud om et fællesskab, der giver genlyd.

Her kan LGBTQIA+ personer, der oplever hjemløshed eller boligvanskeligheder, få hvile, mad, tøjvask, et bad og LGBT+ sensitiv rådgivning i et skærmet rum. Samtidig kan de her se og høre sig selv repræsenteret i mødet med andre, der står i en lignende situation.

Aftentilbuddet, der har åbent hver tirsdag fra kl. 17-20, er født ud af et behov for et trygt sted til hjemløse borgere, der bryder med normer for køn og seksualitet. Et sted, hvor målgruppen kan møde op og få hjælp til deres situation, eller bare få en pause, i vished om, at de ikke bliver stigmatiseret, fejlkønnet eller misforstået.

I EKKO er der ingen krav om, at man skal foretage sig noget bestemt – her må man godt bare være.

LGBTQIA+ personer over 18 år, som lever i hjemløshed.

Turesensgade 21
1368 København

Ønsker man at benytte tilbuddet, ring til:
Yasmin (hun/hende) på +4553544882 eller Frey (den/dens, de/dem) på +4592920547

De Unges Hus
Queer-gruppen

De Unges Hus – Queergruppen er et anonymt gruppeforløb for udsatte queer-personer.

Gruppen er styret af de unge selv. Det er ikke et terapiforløb, men et pauserum og støtterum for ligesindede, hvor der også er mulighed for anonym rådgivning.

Målgruppen er LGBTQIA+ personer i alderen 15-20 år, som også kæmper med andre ting i livet, f.eks. rusmidler, hjemløshed, en familie, som truer med at smide en ud hjemmefra.

Målgruppen kan omfatte personer, som har dobbelt eller multipel minoritetsstatus, arbejder som sexarbejder, er frakoblet sociale fællesskaber som uddannelse og arbejde, og/eller har psykiske udfordringer.

Queergruppen mødes hver onsdag kl.17-22 i De Unges Hus. Man skal have lyst til at være fast deltager i en gruppe med andre personer.

Haderslevgade 19-21
1671 København V

Kontaktperson for Queergruppen:
Henrik Liltorp

Telefon: +4530514381
Mail: bn5j@kk.dk

RED+

RED+ et krisecenter for LGBT+ minoritetsetniske unge.

I 2022 åbnede RED Center i samarbejde med Sabaah og Als Research.

RED+ har plads til seks beboere og alle beboere har eget værelse.

RED+ er et krisecenter for minoritetsetniske alle LGBT+ unge i alderen 16-30 år med æresrelaterede problematikker​.

Æresrelaterede konflikter kan omhandle social kontrol, æresrelateret vold, tvangsægteskab eller trusler herom.

Hemmelig adresse på Frederiksberg

Telefon: +4555786060
RED rådgivning hotline (akut): +4570277666

Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter

Tårnbyhus LGBT+ krisecenter startede i 2022 i et samarbejde mellem Forenet Care og LGBT+ Danmark.

Krisecentret tilbyder ophold og faglig støtte til voksne LGBT+ personer i livskrise. Der er syv pladser på stedet, og alle beboere har eget værelse.

Krisecentret tager imod alle LGBT+ personer over 18 år, der er udsat for vold eller er i livskrise. Tårnbyhus tilbyder ikke ophold til kriseramte personer med ubehandlede psykiatriske diagnoser og/eller aktive misbrugsproblemer.

Amager Strandvej 384
2770 Kastrup

Telefon: +4524816466
8.00-21.00 alle ugens dage

Plejehjemmet
Slottet

Slottet er et profilplejehjem med fokus på LGBT+. Det er et kommunalt plejehjem beliggende i De Gamles By på Nørrebro.

Slottet er et af Københavns Kommunes profilplejehjem. Slottets profil er LGBT+, hvilket betyder, at der er særligt fokus på bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner+, men alle beboere er selvfølgelig velkomne.

På Slottet kan LGBT+-personer føle sig trygge og dele interesser med de andre beboere – både med og uden LGBT+-baggrund.

Medarbejderne på Slottet er normkritiske. Det vil sige, at de er åbne og imødekommende over for dig, uanset hvordan du har valgt og ønsker at leve dit liv.
 
Som LBGT-plejehjem afholdes der forskellige regnbue-stunder, hvor frivillige fra LGBT+-miljøet fx holder oplæg om deres liv eller inviterer til en snak om en bog eller film med et LGBT+-tema. Slottet deltager desuden i Pride-paraden og Pride-ugen hver sommer.

Personer der er visiteret til plejebolig. Særligt fokus på LGBT+-personer.

Agnes Henningsens Vej 7
2200 København N

Telefon: +4524816466
8.00-21.00 alle ugens dage

WeShelter
LGBT+ Venner

LGBT+ Venner er et tilbud til LGBT+ personer, der oplever ensomhed eller psykisk sårbarhed og har brug for et trygt og ligeværdigt venskab med en frivillig LGBT+ person.

Hvad er LGBT+ Venner?
LGBT+ Venner skaber positive og meningsfulde relationer mellem LGBT+ personer i sårbare situationer og frivillige LGBT+ personer, der ønsker at gøre en forskel. Formålet er at skabe et venskab, hvor deltagerne kan spejle sig i hinanden, dele erfaringer og tale om livets udfordringer i et trygt og fortroligt rum.

Aktiviteten
Hvert match mellem en deltager og en frivillig LGBT+ Ven etableres i dialog, så der tages højde for interesser, behov og ønsker. Sammen beslutter de, hvordan de ønsker at tilbringe tiden – det kan være alt fra en gåtur, en biograftur eller en kop kaffe til fælles fritidsaktiviteter.

De fleste mødes 1–2 timer hver anden uge.

De frivillige
De frivillige LGBT+ Venner er LGBT+ personer, der ønsker at støtte og skabe fællesskab med andre LGBT+ personer, som har det svært. De kommer med forskellige baggrunde og erfaringer, men fælles for dem er ønsket om at bidrage med nærvær, forståelse og tryghed i et ligeværdigt venskab.

LGBT+ personer, der oplever ensomhed eller psykisk sårbarhed og ønsker et trygt og ligeværdigt venskab med en frivillig LGBT+ person.

København og omegn.

WeShelter
LGBT+ Madklubben

LGBT+ madklubben er et tilbud for LGBT+ personer, der befinder sig i en sårbar eller udsat situation og ønsker at være en del af et inkluderende fællesskab med ligesindede.

Hvad er LGBT+ Madklubben?
Madklubben er et gratis, rusmiddelfrit og inkluderende fællesskab for LGBT+ personer, som oplever sårbarhed, ensomhed eller manglende netværk. Her mødes deltagere, der deler lignende erfaringer, og sammen skaber de et trygt og rummeligt fællesskab.

Aktiviteten
I madklubben laves og spises der mad i fællesskab, og deltagerne tilbringer nogle timer i hyggeligt selskab. Der er plads til alle – uanset overskud, erfaring eller behov. Deltagelse sker på egne præmisser, og man bidrager med det, man har lyst og energi til.

De frivillige
Madklubben faciliteres af frivillige LGBT+ personer fra WeShelter, som står for at skabe rammerne for et trygt, inkluderende og hyggeligt fællesskab.

De frivillige repræsenterer en bred mangfoldighed af alder, baggrund og erfaringer. Fælles for dem er, at de selv identificerer sig som LGBT+ personer og ønsker at bidrage til et positivt og støttende fællesskab.

LGBT+ personer i sårbare eller udsatte livssituationer, som søger et trygt, rusmiddelfrit og inkluderende fællesskab.

Madklubben afholdes hver torsdag fra kl. 17.00–20.00 i Team Mod på Livets lokaler på Svendborggade 3, 2100 København Ø.

Tilmelding er ikke nødvendig, man kan bare dukke op.

Ønsker man at høre mere, kan man skrive til frivillig@weshelter.dk